Middagsblomst

Synonyms: Middagsblomst, Isplante
Scientific Name: Mesembryanthemum crystallinum L.
Family: Aizoaceae

Middagsblomst

Beskrivelse

Solen bager ubarmhjertigt ned på den Sydafrikanske jord. Hvis man ikke skal dø af tørst her, er man nødt til at have nogle tricks i baghånden. Middagsblomsten er specialist når det kommer til at skaffe vand. Den trives på sand-lers og endda salte jorde, hvor den kan dække arealer på op til 0.7 m² i den brændende sol. Dens hemmelighed er gemt i de grønne, til tider intensivt røde blade. De er tykke og saftige og dækket med glinsende væske-reservoirs der glitrer i solen som dugdråber eller iskrystaller. Men hvordan kan den opsamle så meget vand i så tørt et klima? Det kommer vi til senere.
Fra juli til september er den et- til toårige, frostfølsomme plante dækket med et utal af hvide til rødlige blomster med radialt satte kronblade. Denne overflod står i kontrast til roden som kun er få centimeter lang og giver indtryk af at skulle holde planten fæstnet på jorden, mere end at forsyne den med vand. I fugtigt vejr brister frøkapslerne og løsner de grå-brune frø, der har brug for varmen i deres vækstområde for at kunne modnes.

Oprindelse

Oprindeligt hjemmehørende i Sydafrika. Ukendt i Europa indtil det 18. århundrede og på Kanarieøerne indtil det 19. århundrede. Nu er planten udbredt til også at findes i Australien og kystområder i Japan.

Indeholder

Vand, mineral salte (magnesium), frugtsyrer, sukkeralkohol, aminosyrer (proline), flavonoider, betanin.

Anvendelse

Middagsblomsten siges at have en vanddrivende virkning. Samuel Hahnemann skrev: "Den nypressede saft fra planten (Mesembryanth. crystall.) har en vandig og kvalmende smag, anbefales med en smule understøttende materiale, som værende effektiv mod vattersot og stærk urin som et vanddrivende og fortyndende middel."
Middagsblomsten bruges mod ophobning af væske i bughulen, dysenteri, lever og nyre sygdomme og lungebetændelse. Brugt eksternt lindrer den kløe, smerter, hævelser og rødmen af huden.

Interessante fakta

Slægtsnavnet Mesembryanthemum stammer fra de græske ord mesembria = middag og anthemon = blomst. Både slægtsnavnet og det tyske navn Mittagsblume (middagsblomst) refererer til blomsten der kun åbnes i stærkt solskin, som regel i middagssolen. Familie navnet Aizoazeae, fra det græske ord aizoon = evigt liv, beskriver hvor robust planten er.
Vi lovede at fortælle hvordan Middagsblomsten formår at klare sig med så meget varme. Det gør den ved at "holde vejret" dagen igennem. Normalt optager planter kulilte dagen igennem og omdanner det til sukker og ilt med hjælp fra sollyset. Planten ånder gennem porer på undersiden af bladene men mister herigennem også vand. Så middagsblomsten lukker for disse små spalteåbneinger, såkaldte stomata om dagen og ånder så kun efter solnedgang. Kulilten den optager bindes til et molekyle og omdannes til sukker og ilt den følgende morgen ved hjælp af fotosyntesen,
Men det er ikke det hele. Middagsblomsten har den mærkelige egenskab at den opsamler salt. Alle normale planter dør hvis de får for meget salt. Det kender vi bl.a. efter de kolde vintre hvor vejsaltet har ødelagt vegetationen. Men i kystområderne optager Middagsblomsten salt fra luften hvis ikke jorden er salt nok. Hvad skal den dog med det? Saltet stimulerer plantens produktion af frugtsyrer. Og dette, sammen med sukkeralkohol, rigeligt magnesium og aminosyrer, yder en naturligt fugtighedsbevarende beskyttelse. Så disse indholdsstoffer i vores plante tiltrækker og binder faktisk den smule fugt der findes i plantens miljø. Det viser sig ret imponerende når man afskærer en bladgren, den udtørrer ikke førend der er gået mange uger.
Bladenes røde farve kompletterer beskyttelsen mod varmen. Farven stammer fra de såkaldte betacyaninger, pigmenter som absorberer lys og derigennem yder en naturlig solbeskyttelse. På grund af det høje saltindhold, efterlader planten salte jorde hvor den vokser. Dette udgør en jordbarriere for andre planter, og har gjort at man i vid udstrækning er gået fra den tidligere praksis med at plante middagsblomster for at undgå erosioner.
Bladene på Middagsblomsten danner en spinat ligesom en grønsag. Sydafrikanerne tygger på de fermenterede blade.
På Kanarieøerne bruger man planten til at udvinde soda (sodium carbonate) som findes i store mængder i asken. Deraf også et af kaldenavnene sodaplante.
I øvrigt var det en sygeplejerske der opdagede Middagsblomstens helende kræfter ved kløe, smerte, hævelser og rødmen på huden. Da Waltraud Marschke arbejdede på centret for antroposofiske behandlinger på Lanzarote, blev hun betaget af denne skønne plante. I 1988, efter mange og vidtgående praktiske forsøg med Middagsblomsten, udgav sygeplejerske Waltraus sin viden, som bliver mere og mere udbredt og anerkendt.

Anvendt i kosmetik og remedier

De frodige blade på middagsblomsten synes at udtrykke hele plantens kvaliteter. Deres rødlige farver parodierer blomster; væskereserverne og de fugtighedsbevarende faktorer kompenserer for den korte rod der kun er få centimeter lang og synes kun at fæstne planten til jorden, mere end at forsyne den med vand. Roden på Middagsblomsten er forbundet med nerve-sanse organerne, huden inklusive. Planten integrerer rodens opgave i det harmoniserende bladsystem, som er forbundet med de rytmiske processer i mennesket. Således giver den et forbillede for irriteret hud som er, på en måde, under en nervøs belastning.

Den robuste Middagsblomst som har lært at holde suverænt godt på fugt, er en perfekt ingrediens i Dr.Hauschka Med Ice Plant Body Care Lotion og Dr.Hauschka Med Intensive Ice Plant Cream, så vel som Dr.Hauschka Intensive Treatment 03.